Topskat, rentefradrag, boligskat og pensionsafkastskat – alt er i spil. Hvordan skal reformen se ud, for at du skal få en bedre økonomi ud af det i længden?
Siden oktober 2011 har en skattereform været i støbeskeen. Det bliver en skattereform, der kan flytte rundt på dine privatøkonomiske prioriteringer. Årsagen er selvfølgelig statsunderskuddet. Det plejer så også at være en rigtig god grund til at hæve skatterne.
Det kunne nu være rart, hvis der også blev fokuseret på at fjerne nogle af de privatøkonomiske uhensigtsmæssigheder, der ligger i skattesystemet i dag. En af disse uhensigtsmæssigheder er kommet meget tydeligt frem i løbet af finanskrisen.
Den gennemsnitlige danske familie har således mere i private lån end den gennemsnitlige europæer. Godt nok er der også mange flere formuedele end hos den gennemsnitlige europæer, så det behøver ikke samlet set at være et stort problem.
Denne gearing af privatøkonomien har dog særligt i finanskrisens lys vist sig at være uheldig. Flere familier end normalt skylder således mere, end de har i værdi i bolig, pensioner og andet.
Der er altså mange flere danskere end normalt, som er insolvente. Mange flere end godt er for os alle sammen. Hele det finansielle system i Danmark bliver på den måde ustabilt, og denne uhensigtsmæssighed bør fjernes om muligt.
Men hvad er så årsagen til, at danskernes privatøkonomi er bedre gearet i forhold til, hvad man ser i andre sammenlignelige lande?
Det er i meget høj grad de i skattelovene indbyggede opfordringer til – dels at købe fast ejendom (hvor man typisk ikke skal beskattes af fortjenesten), dels rentefradragseffekten der giver familier mulighed for at have mere gæld end normalt (fordi staten betaler en del af regningen til banken), og dels – men ikke mindst – forskellen mellem beskatningen af afkastet af pensionsmidler (15 procent) og dine frie midler (typisk fra 33 procent og op), som har fået mange til at øge pensionerne i stedet for at afdrage gæld.
Alle tre dele betyder, at du bliver opfordret til at låne penge for at spare skat! Er det hensigtsmæssigt?
Det vil derfor være en rigtig god idé at begynde at fjerne denne mulighed for at låne penge med skatterabat. Både for dig og dine penge (og for staten) vil det være godt at få afviklet dele af dette.
Det kan være meget svært at røre ved boligbeskatningen på kort sigt uden at ødelægge et dybfrossent ejendomsmarked. Så hvis der skal begyndes et sted, må det være ved at gøre afkastbeskatningen ens i pensionssystemet og i de frie midler.
Det hænger sammen med, at der på den måde kan slås to fluer med et smæk. Pensionsmidler har nemlig større omkostninger end frie midler set over din tidshorisont.
Hvis du både kan fjerne en del af din gearing og en del af de overnormale omkostninger i din økonomi, så er du godt på vej mod en sund formueudvikling, og du får råd til at betale mere i skat.
Dagens synspunkt er skrevet at Kim Valentin, adm. direktør i Finanshuset i Fredensborg
